Din naturlige vej til skønhed

Vitaminer og mineraler til håret

Der findes en række vitaminer og mineraler som spiller en vigtig rolle til at opbygge et sundt hår. Hvis man har et underskud af disse vitaminer og mineraler kan det bl.a. resultere i hårtab samt tørt og kedeligt hår der knækker alt for hurtigt.

De vigtigste vitaminer til håret er:

▪️Biotin (B7)

▪️Pyridoxin (B6)

▪️Folsyre (B9)

▪️inositol (B8)

▪️Beta Caroten (A-vitamin)

Samt mineralerne:

▪️Magnesium

▪️Svovl

▪️Silica

▪️Zink

PROTEINER

Udover vitaminer og mineraler er proteiner også vigtig næring til håret. Dette skyldes, at selve håret er opbygget af proteiner🧬. Det er derfor vigtigt, at spise en proteinrig kost, da det kan påvirke håret direkte. Proteiner kan nemlig føre til forbedret hårvækst og sundere hår og omvendt kan proteinmangel direkte ses på håret gennem ovenstående symptomer.

EN HELHEDSORIENTERET TILGANG

..og selvfølgelig skal disse vitaminer, mineraler og proteiner ikke ses som den enestående vej til et sundt og stærkt hår. Det er først og fremmest vigtigt, at man spiser varieret da alle vitaminer og mineraler spiller sammen og giver en samlet effekt på kroppen og dermed også håret.

Gennem flere studier er det også påvist, at et menneskes GENERELLE sundhed også afspejles i håret. Det gælder både fysisk og psykisk/mental sundhed hvor stress og søvnløshed kan bidrage til bl.a. hårtab. Derfor er det vigtigt at man ser på det som en “helhed” og er obs på andre faktorer end lige det man putter i munden. Men alt i alt vil de nævnte vitaminer, mineraler og en proteinrig kost være en god start og et godt supplement til et sundt og lækkert hår. Jeg vil anbefale at man tager et tilskud hvis man er usikker på, om man får nok af vitaminerne og mineralerne gennem kosten.

… og lige som en vigtig sidekommentar, så er A vitamin et fedtopløseligt stof, og udskilles IKKE med urinen hvis man indtager for meget. Det kan derfor være giftigt ved for høje doser. Så husk endelig at have kontrol over denne.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *