Din naturlige vej til skønhed

DIY rosen bodyscrub


Solen skinner og sommertøjet står klar i skabet, men gensynet med den tørre og ujævne hud på benene er ikke altid liige det man ønsker at vise frem, derfor vil jeg give jer en lækker og nærende bodyscrub, der er nem at lave.

Krop og hænder

Brug scrub’en på fødder, ben og arme og undgå de steder hvor du har tynd/sart hud. Brug den specielt under fødder👣 og albuer hvor huden kan virke tør og hård. Den er desuden rigtig lækker som håndscrub, da den efterlader hænderne silkebløde.

Tip

Hvis du har nogle roser stående i din vase, som er ved at visne, så pluk rosenbladende, læg dem på et viskestykke til tørre ude i haven/altanen eller et sted hvor de får sol. På den måde kan rosenbladende altid genbruges efter behov.

Indhold

  • 1/2 dl rosenblade (tørrede/friske)
  • 1 dl himalaya salt 
  • 1/2 dl øko kokosolie
  • 1-2 dråber ægte æterisk olie (valgfrit) til jer der ønsker en scrub med duft i. Jeg bruger selv lavendel olie da den giver aromatherapi effekt💜


Fremgang

Kom de tørrede el. friske rosenblade i kogt vand og blødgør dem i 2-3 min. Knus himalaya saltet meget fint med en morter. Smelt kokosolie i mikroovnen. Put det hele i en blender, og blend i ca. 1 min. Tilsæt 1-2 dråber æterisk olie efter ønske. Lad scrub’en stå i blenderen i ca. 10-20 min indtil kokosolien størkner igen. Mærk konsistensen med en ske. Tilsæt mere salt hvis du ønsker en mere tyk scrub eller tilsæt mere kokosolie for en tyndere konsistens.

Anvendelse

1-2 gange i ugen og ikke mere, da dette er en mekanisk peeling. Huden skal have tid til at regenerere sig selv efter skrub. Påfør altid en bodylotion efter scrub.

Hvad gør ingredienserne i scrub’en?

Med denne scrub fjerner du aktivt døde hudceller, skidt og snavs på huden så den kan ånde og forny sig selv. 

Himalayasalt er rig på mineraler og sporstoffer som calcium, magnesium og jern. Mens du exfolierer nærer du samtidig huden med disse mineraler. Kokosolie fugter og blødgører huden under exfolieringen og bidrager med sunde fedtsyrer så huden bliver glat og skinnende. Kokosolie og rosenblade har antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber og er derfor god til at lindre irritation/rødme og renser huden effektivt. God fornøjelse!


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *