Din naturlige vej til skønhed

Chiafrø maske

Chiafrø maske med grøn the🌿 en maske jeg bruger tit og ELSKER dens øjeblikkelige virkning!

Effekt:

  • opstramende
  • anti-age, forebygger fine linjer
  • minimere store porer
  • forebygger fedtet hud

Hudtype:

  • Alle

Indhold:

  • 3spsk øko chia frø
  • 1,5dl grøn the (lav lidt ekstra til at justere konsistensen)

Fremgangsmåde:

Kværn chia frøene (det er nemmest!). Jeg knuste dem, men man opnår bedst effekt ved at kværne frøene i evt et krydderikværn, da huden nemmere vil optage de gavnlige antioxidanter vitaminer og fedtsyrer der er i frøene. Lav en kop grøn the, og lad teen hvile i 5 min. Herefter tilsætter du teen lidt efter lidt til du har opnået den konsistens du vil arbejde med på huden.

Anvendelse:

  • rens ansigtet og skyl af med lunken/varmt vand
  • påfør masken i de områder på ansigtet du ønsker
  • lad masken virke i 20-30 min, og skyl af med lunken vand. HUSK at påføre en god fugtighedscreme lige efter masken.

kemiske egenskaber som grøn the og chia frø har på huden

Vi er alle klar over, at chia frø er gavnlige for vores sundhed grundet det høje indhold af omega-3 fedtsyrer, antioxidanter og masser af vitaminer og mineraler. Men vidste du, at de faktisk kan være gode til din hud også? 

Og det samme med grønt the! Grøn the er også kendt for at være en “sundheds-drik” og har masser af gavnlige effekter for vores krop, men I hudpleje er grøn the også ret populært!

Chia frø i hudpleje

styrker kollagen og elastin i vores hud og reparere beskadigede hudceller.

Som jeg viser i min forrige video, knuser jeg frøene inden jeg bruger dem i masken. Det gør jeg så alle de gavnlige stoffer nemmere kommer ud i væden og blandes i masken, så huden har nemmere ved at absorbere fedtsyrer, antioxidanter og vitaminer. Chia frø styrker kollagen og elastin i vores hud og reparere beskadigede hudceller. Og som i nok ved, så er collagen og elastin de to proteiner som er med til at holde huden ung og spændstig. Chia frø er også beriget i zink og antioxidanter som kan forebygge pletter/akne, øge blodcirkulationen og giver huden en strålende glød.

Grøn the i hudpleje

giver en mere spændstig og mindre irriteret hud.

Jeg anvender grøn the (poser) som jeg lader trække i kogt varmt vand (i 5 min, gerne mere). Teen blander jeg op med de knuste chia frø. Grøn the har et højt indhold af C- og E-vitamin samt polyfenoler, som anses for at være et af de stærkest virkende antioxidanter der findes. Antioxidanter gør simpelthen huden bedre til at beskytte og reparere sig selv, hvilket er lig med færre rynker.

Polyfenolerne forbedrer også hudens elasticitet, ligesom de hæmmer inflammation og lindrer hudsygdommen rosacea, uren hud og akne. Dette giver en mere spændstig og mindre irriteret hud.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *